14 uger på Business class

Se, hvad de 14 uger indeholder, og hvad du lærer gennem arbejdet med din hjemmeside. Det er ikke kun designet, du kommer til at lave om. I arbejdet bliver du langt mere bevidst omkring din forretning, og hvor du gerne vil flyve den hen. Du vil opleve, at vores arbejdsark tvinger dig til at tænke grundigt over, hvad du kommunikerer omkring dig selv og din virksomhed.

Se herunder, hvad Webpiloten indeholder

LIVE: TAKE OFF

Du starter rejsen i dejlige omgivelser i TORVEhallerne i Vejle Centrum. Der er forplejning hele dagen.

For at kunne skabe en perfekt hjemmeside er du nødt til at starte med at få overblik over din forretning. Måske er du allerede skarp på det meste, men for at kunne starte alle de andre processer er den bedste vej at kortlægge virksomheden. Det sparer dig en masse tid i det lange løb, når du har et mål og en type kunde for øje.

Desuden er der på dagen rig mulighed for at netværke med de øvrige webpiloter.

Vi gennemgår på live workshoppen hvilket setup vi bruger, og hvordan du skal arbejde med det på din egen computer.

 

Efter take-off dagen har du:
  • Fundet ind til, hvad der i virkeligheden er din kundes problem, og hvordan dine produkter/ydelser hjælper kunden
  • Tegnet en profil – eller en persona – af din kernekunde, så du i arbejdet fremover holder en linje og ved, hvem det er du skal lave hjemmesiden til.
  • De første input til historien om dig selv, og hvordan du på hjemmesiden kan bruge denne historie til at underbygge og gøre dine facts troværdige - de facts du fortæller andre steder på din hjemmeside.
  • Styr på, hvad kundepleje på en hjemmeside vil sige. Du ved, hvad der skal til for at føre din service fra den fysiske verden over i den digitale, så dine kunder oplever samme standard.
MODUL 1: Hvad har du på hylderne, og hvordan sælger du det – også på hjemmesiden
For at kunne få den rette struktur på hjemmesiden, arbejder du selvstændigt på dette modul med at finde ind til, hvor det, du tilbyder og det, dine kunder efterspørger, overlapper hinanden.

 

Efter modul 1 har du:
  • Defineret hvad det er du sælger – og hvordan du sælger det.
  • Lært hvordan du kan pakke dine ydelser og produkter på en anden måde der kan skabe mere forretning.
  • Fundet ind til hvilke værdier og følelser dine kunder køber ind på – og hvad det reelt er de efterspørger.
  • Defineret hvilke værdier der ligger i dit brand
  • USP og EFU der resulterer i sætninger du kan sætte direkte på din hjemmeside.
MODUL 2: Sådan skriver du tekster, dine kunder gider læse

Med et totalt overload af indhold på internettet er det vigtigt – og bliver kun vigtigere – at kommunikere, så kunderne gider stoppe op og lytte (ja, eller læse!). De skal føle sig talt til 1:1, kunne se sig selv i din tekst og føle, at de får et tilbud skræddersyet til dem. For at dine kunder husker dig, er det vigtigt, at du fortæller en interessant historie om dit brand.

 

Efter modul 2 har du:
  • Tips, værktøjer og teknikker til at skrive, så dine kunder ikke kan modstå dig.
  • Lært at fortælle i dit brands historie på en måde, så det ikke bare er varm luft, men har et formål (du er jo ikke ballonskipper, men målrettet pilot).
  • Sluppet angsten for det hvide stykke papir - du få opskrifter og værktøjer, der gør det meget nemmere at strukturere dine webtekster.
  • Tekster til om-side, produkt/ydelses-side, kontakt og blog/artikel side.
WEBINAR: Struktur og design af hjemmesiden

Der er ting på din hjemmeside som du bare ikke må undlade, hvis du vil have en hjemmeside, der får kunderne til at blive hængende. På webinaret giver vi dig input til:

  • Designprocessen
  • De essentielle sider en hver hjemmeside bør indholde
  • Værktøjer, der giver dig overblik over din hjemmeside

Efterfølgende arbejder du med arbejdsark, modeller og de samme designværktøjer, som webdesignere bruger, når de skal skabe struktur og design til hjemmesiden, og  som leder dine kunder den rigtige vej.

Vi arbejder også med billedsiden af din hjemmeside. Måske har du billeder, du kan genbruge, ellers viser vi dig, hvordan du vælger de rigtige købebilleder og grafik ud. Det vil også være her, du med fordel kan booke tid hos en fotograf, hvis du skal have nye profilbilleder til din hjemmeside.

 

Efter webinaret og selvstudie har du:
  • De essentielle elementer og sider din hjemmeside skal indholde.
  • En færdig oversigt over sidestrukturen.
  • En designskitse på hver side, der viser hvor hvilket indhold placeres, og hvordan det designes.
  • Viden om grafiske virkemidler du kan bruge for at underbygge dit salg.
MODUL 3: Få styr på det grundlæggende i WordPress

Nu skal du i gang med den digitale del af kurset – og det har du sikkert glædet dig til. WordPress kan meget, og så alligevel ikke. Det er her, du bliver introduceret for din 2. pilot – "træk og slip" pluginet. Der findes en hel turiststrand fuld af plugins til WordPress. Vi viser dig dem, der er et must på din hjemmeside, og dem, der er gennemtestede, så de i dagligdagen hjælper dig med at styre hjemmesiden, og ikke skaber problemer.

 

Efter modul 3 har du:
  • Opsat din hjemmeside med WordPress, tema og "træk og slip" modul.
  • Overblik over hele administrations-delen i WordPress, du ved nu, hvad alle instillingerne betyder, og hvordan du kan bruge de forskellige muligheder.
  • Design af header, footer og evt. sidebar er på plads.
  • Viden om, hvilke plugins der kan løse specielle opgaver, f.eks. booking-modul.
Q & A: Stil spørgsmål til guiderne

Vi logger på live, og du kan spørge os om alt, hvad du har på hjerte – altså så længe det drejer sig om din forretning og hjemmesiden. Du har mulighed for at stille de spørgsmål, der er dukket op undervejs samt dele erfaringer med dine medpiloter.

MODUL 4: Opsætning af sider med træk og slip værktøj

Nu begynder du at kunne se frugten af alle forberedelserne. Tingene bliver levende på din hjemmeside. Det er på dette modul, at du bygger de enkelte sider og får hele siden til at spille sammen. Du kan selvfølgelig gøre brug af de skabeloner, vi har kickstartet designprocessen med.

 

Efter modul 4 har du:
  • Opsat de enkelte sider på hjemmesiden med billeder, tekst og grafik.
  • Søgeoptimeret dine billeder.
  • Forståelse for, hvordan du kan tilføje og ændre dine sider i fremtiden.
Q & A: Stil spørgsmål til guiderne

Igen logger vi på live, og du har mulighed for at stille spørgsmål til de opgaver, du har været igennem. Måske har du også spørgsmål til opsætningen eller brug for en faglig vurdering af, om den ene eller anden side virker bedst.

MODUL 5: Opsætning af blog, nyheder, artikler & fortællinger.

WordPress har en blog funktion, som du kan bruge til meget forskelligt – ikke kun til blog. Det er vores erfaring at ordet "blog" skræmmer rigtig mange, fordi det lyder så forpligtende. Vi lærer dig at bruge Wordpres's blog funktion til andet end blog, fjerner din blokering og hjælper dig igang med at strukturere indholdet på en blog.

Efter modul 5 har du:
  • Opsat kategorier til blog funktionen.
  • Designet blogsider med en evt. sidebar.
  • Inspiration til og viden om, hvordan du med et andet perspektiv kan bruge bloggen, så den kommer til at blive et aktiv for dig.
  • Værktøjer til at sætte skriveprocessen i system, så det ikke bliver en kæmpe klump, du skubber foran dig – men et lille stykke arbejde du hver dag kan hakke af og lægge bag dig, så andre vigtige opgaver også får plads.
  • Inspiration til, hvordan du finder de rigtige emner at skrive om.
Q & A: Stil spørgsmål til guiderne

Den sidste live spørgerunde, før vi skal i gang med nogle af de ting, som ligger ud over hjemmesiden. Måske sidder du tilbage med nogle spørgsmål til tekster, søgeoptimering eller designet. Er dit site live, har du sikkert også allerede et par tilbagemeldinger at dele med dine medpiloter.

MODUL 6: Søgeoptimering for almindelige mennesker

Søgeoptimering er et ord, der tit skræmmer, men som vi alle også ved, er vigtigt, for at blive fundet af vores kunder i søgemaskinerne og på andre platforme.

Men heldigvis er søgeoptimering ikke kun et spørgsmål om, hvem der behersker teknikken bedst. Vi viser dig værktøjer til at optimere din hjemmeside, og hvordan du ved at gå efter kundernes hjerte også rammer Google lige i hjertet.

 

Efter modul 6 har du:
  • Tilrettet dine tekster efter søgeoptimeringsreglerne.
  • Viden om, hvordan du fremover laver blogindlæg og artikler, der hjælper i din søgeoptimering.
  • Knyttet din Analytics konto og Google's øvrige værktøjer til din hjemmeside.
  • Viden om og værktøjer til at styre, hvad der i søgeresultater skal vises fra dine sider.
WEBINAR: Gør hjemmesiden tilgængelig og lav backup af dine filer

Hvis du har arbejdet i vores simulator, er det nu tid til at overføre arbejdet til dit rigtige site. Vi viser dig hvordan. Selv om du har valgt at arbejde live på sitet, er det alligevel værd at følge med her. Det er nemlig samme metode, der skal bruges, hvis du en dag vil skifte webudbyder.

Et meget vigtigt punkt er backup, alt for mange glemmer det eller ved ikke hvordan. Og så sidder man bare der i saksen, den dag ens side er blevet hacket, og man må starte forfra.

 

Efter webinaret og selvstudium har du:
  • Overflyttet dit site til det rigtige site.
  • Lavet en fil, der peger dit gamle indhold over på det nye indhold
  • En plan for, hvordan du skal lave backup på dit site.
MODUL 7: Nyhedsbreve - hvorfor, hvad og hvordan

Nyhedsbreve er en af de vigtigste kilder til at kommunikere med dine potentielle kunder. Uden dem ved du reelt ikke, om de, der besøger din hjemmeside, også er interesserede i dit produkt eller ydelse. Men for at du får tilmeldinger, der kan konverteres til kunder, skal du have stillet dit mind-set ind på, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du skaber noget, der har værdi for dine kunder.

Efter modul 7 har du:
  • Tilmeldingsboks til nyhedsbrev på din hjemmeside
  • Viden om, hvilke muligheder der er for nyhedsbrevssystemer, pop-up bokse og tilmeldingsformularer.
  • Opsætning af Mailchimp nyhedsbrev.
  • Værktøjer til selv at sætte nyhedsbreve op, og en forståelse for, hvad der skal til for at gøre indtryk, så nyhedsbrevsmodtagere bliver til kunder.
LIVE: vi lægger an til landing med en handleplan for fremtiden

Vi mødes igen live. Her vil vi lægge planer for, hvordan fremtiden ser ud for din hjemmeside og din markedsføring af indholdet på din hjemmeside.

Der er forplejning hele dagen.

Vi takker af – men Facebook-gruppen består, så alle Webpiloter stadig kan udveksle erfaring, spørge hinanden til råds og teste nye ideer af.

 

Efter dagen har du:
  • En plan for promovering af hjemmesidens indhold på de sociale medier.
  • En handlingsplan for dine aktiviteter på hjemmesiden.
  • Ideer til, hvordan du får skabt indhold på din hjemmeside
skrive blog indlæg

Ikke helt sikker på, om WEBPILOTEN er noget for dig?

Start med vores gratis guide

der i 8 lette trin gør det meget nemmere at skrive blogindlæg

Ved at downloade guiden, tilmelder du dig samtidig vores nyhedsbrev med specielle tilbud og flyvefærdige ideer, der er lige til at implementere på din blog eller hjemmeside.

Webpiloten starter igen til efteråret 2016

Download guiden ovenover, samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, så du er sikker på at få besked når næste hold starter op.